|
 Shi Kon Kampkunst Center var med da Løvmarked 2009 løb af staben den 19. September 2009. Vi havde en info stand og lavede opvisning kl. 1400.
Opvisningsholdet bestod af følgende instruktører og medlemmer fra klubbens voksen og børnehold; Kjeld, Pernille, Emil, Frederik, Joan, Hoang, Sebastian, Dominic, Rasmus, Simon, Mads, Helene, Cecilie, Jakob og Tara.
Opvisningen bød på en alsidig præsentation af vores træningsindhold. Hele holdet startede med at vise Kickboxing formen efterfulgt af slag og spark på plethandsker (Cecilie/Tara, Simon/Jakob og Frederik/Helene). Hoang og Sebastian sluttede Kickboxing af med at vise de praktiske anvendelser af teknikkerne fra formen.
Herefter fulgte Close Quarter formen, hvor Emil og Sebastian viste makkerøvelser.
Den traditionelle Wado kata Pinan nidan stod næst på programmet, hvorpå Hoang og Rasmus viste kontrolgreb og låseteknik, ligesom Dominic og Sebastian viste forsvar mod kniv (tanto-dori).
Til slut viste 3 af klubbens sortbælte instruktører Pernille, Emil og Joan den avancerede Taiki form. |